NÆSTE ARRANGEMENT
Foredrag med Buster Juul i HUSET torsdag d. 15. januar kl. 19:00
Læs mere og køb billetter her
13.01.2026
Gåtur med Esse
Esse tar os med på gåtur langs stier i ”Det ukendte Hjørring”, lørdag d. 24. januar.
Vi starter med kaffe og rundstykker i Huset kl. 10:00
Tilmeld dig her hvis du vil med, så vi får købt det rigtige antal rundstykker, eller ring 24285402.
11.01.2026
SHBIFs generalforsamling 2026
Ordinær generalforsamling 2026 afholdes onsdag d. 28. januar kl. 19:00 i Huset. Forslag til behandling bedes afleveres skriftligt til formanden (send mail til sdr-harritslevbif@sdr-harritslev.dk) senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Se vedtækter m.m. her
Vi håber det kommer rigtig mange - og det bliver traktement som vi plejer.
23.12.2025
NYTÅRSKUR MED SMØRREBRØD.
Herved inviteres alle (med partner), der overvejer at hjælpe til i foreningen i 2026, måske i et eller andet omfang være en del af "De blå M/K fra Sdr.H", og også bestyrelsen og alle der har hjulpet til i 2025 med foreningens aktiviteter, til nytårskur, lørdag d. 10 januar kl. 18:00 i Huset, hvor foreningen er vært ved smørrebrød, kaffe, øl og vand.
Her vil vi snakke om nye og gamle projekter, og se frem mod 2026.
Af hensyn til traktementet er tilmelding nødvendig via linket nedenunder.
Vi håber at se rigtig mange, og gerne nye ansigter.
Tilmeld dig her: https://shbif.dk/nytaarskur/
23.11.2025
Kom og mød Buster Juul i Sdr. Harritslev!
Torsdag d. 15. januar 2026 kl. 19.00 byder vi velkommen til et eksklusivt foredrag med én af Aalborg Håndbolds helt store klubmænd:
Buster Juul! Efter mange sæsoner og ikonisk kampgejst i Aalborg-trøjen stopper han i klubben til sommer.
Buster tager os med bag kulisserne i en karriere fyldt med hårde dueller, gode grin og legendariske holdkammerater. Han fortæller åbent om de mentale udfordringer og strategier, der har hjulpet ham til at præstere på højeste niveau – noget, han begyndte at arbejde målrettet med efter en personlig krise i sommeren 2018.
Gennem dedikeret mental træning har Buster fundet sin egen vej og bruger i dag erfaringerne til at inspirere og vejlede unge spillere. Det bliver personligt, humoristisk og tæt på, med historier om, hvordan man kan arbejde med mental styrke og optimere sin præstation.
Efter foredraget: mulighed for autografer og en kort snak med Buster.
Pris:150 kr. pr. pers. inkl. kaffe og kage
Tilmelding & betaling: Betal via MobilePay til 81906 for at sikre billetten – du modtager først bekræftelse på det antal billetter du har betalt for, når vi kan se at betalingen er registreret. Oplys hvem der kommer i formularet i linket nedenunder.
Sted:Forsamlingshuset i Sdr. Harritslev, Åstrupvej 574, 9800 Hjørring
Link til tilmelding: https;//shbif.dk/buster-juul/
17.10.2025
Familiesvømningen i Løkken svømmehal starter mandag d. 20 oktober kl 18:00, med mulighed for omklædning fra kl 17:45. Prisen er uændret, hele sæsonen kr 500,00 for voksne, børn/unge under 25 år kr 100,00, incl. grundkontingent til SHIBF, tilmelding når man møder op i hallen eller via dette link. Vi håber at se rigtig mange, så kom frisk.
10.10.2025
Vores aktivitetskalender for 2025-26 er i trykken, og lander i jeres postkasse om få dage, du kan se den online udgave her.
08.10.2025
Vi forsøger os med nogen nyt, Fællesspisning & Banko i Huset, torsdag d. 30. oktober kl. 18:00. Camilla laver mad til os, derefter er der Banko fra kl. 19:30.
21.07.2025
Historiens vingesus….i Sdr.Harritslev
I samarbejde med Vendsyssel historiske museum, inviterer vi hermed til et foredrag om Aastrupgaard, herunder om resterne af borganlægget og de detektorfund der er gjort i området. Foredragsholdere er arkæologerne Lars Ole Kirk og Michael Ejstrup.
Vi mødes i “Huset” kl 0900 lørdag d. 16 august. Her får vi kaffe og rundstykker. Derefter ca. 1 1/2 timers foredrag, derefter går vi ud til Aastrupgaard og ser lokaliteterne. Der er også mulighed for at køre derud og parkere på gårdspladsen.
Desværre kan museets medarbejdere ikke stille op gratis, så vi er nødt til at sætte prisen til 75 kroner incl kaffe, pr. voksne, børn op til 18 år er gratis. Tilmelding på FB, på SMS til Nils på 40100793, eller her.

27.04.2025
SOMMERFEST i Sdr. Harritslev - lørdag d. 31. maj fra kl. 10
HUSK Sommerfest på lørdag. Vi håber at egnens og nabobyernes beboere har lyst til at komme til en lille, men hyggelig sommerfest. Det er altid dejligt hvis i bakker op når vi arrangerer noget. Der er stadig plads i kræmmermarkedet, hvis i ikke får jer tilmeldt, mød bare op, vi finder plads! Der er også plads til flere traktorer, veteranbiler, knallerter og motorcykler.
Vi ses forhåbentlig.
09.10.2024
Foreningens "fysiske" kalender er nu klar online, og bliver distrubueret til jeres postkasser i den nærmeste fremtid.
16.09.2024
Sæsonens sportslige aktiviteter starter igen - lige straks:
Volleyball for voksne mænd i Hundelev starter tirsdag d. 1. oktober 2024, kl. 19:30
(Omkledning fra kl. 17:45) Læs mere her og tilmeld dig her
Familiesvømning i Løkken starter mandag d. 21. oktober kl. 18:00
(Omkledning fra kl. 17:45) Læs mere her og tilmeld dig her
27.05.2024
Til alle jer, der er historisk interesseret - Jens Otto Madsen fra Saltum har sjove historier fra Sdr. Harritslev i gamle dage, bl.a.:
11.03.2024
Stor tak til Sparekassen Danmark Fonden Vendsyssel
Beboer og idrætsforeningen er meget glade for donationen på kr. 22.500,-. De er brugt på nye gardiner til Huset i Sdr. Harritslev.
Fra venstre næstformand Claus Bakurowitz, formand Christian Bressay, sekretær Ole Alstad, kasserer Henrik Holm, regionsdirektør i Sparekassen Casper Nissen Larsen, styremedlem Julie Riisager med Edith Riisager på armen og Nils Aarup, der også er bestyrelsesmedlem i SHBIF.

02.09.2023
Tina Pape på Postgården
Tina Pape på Postgården i Sdr. Harritslev er med i TV2's udsendelse ”Tro, håb og kalligrafi”.
Se eller gense programmet her
05.10.2020
Som noget nyt kan du nu få SMS-beskeder vedrørende vigtig info om foreningens aktiviteter og arrangementer, herunder aflysninger i forhold til corona. Har du endnu ikke modtaget SMS fra SHBIF, står du nok ikke på listen, du kan tilmelde dit mobil nr. her: https://www.shbif.dk/tilmeld-dit-mobilnummer/
16.10.2017
Du kan nu også anvende MobilePay til foreningen. Betal til 81906
Sdr. Harritslevs hjemmeside redigeres af byens Beboer- og Idrætsforening - Kontakt os her